Gratis levering/Gratis retur

Søg

Nyt navn - Ny shop 

"Vi er stadig de samme. Vi er bare blevet større". 

Over de sidste år har vi udvidet MGCenter med tilbehør og reservedele til flere bilmærker. Først var det Mini vi udvidede med. Det blev lanceret under Mascot Classic Mini Center. Siden har vi udvidet med Triumph, Morris og nu så småt med Jaguar & Land Rover. Udvidelsen har også affødt at vi har udvidet vores lager med ca. 100m2 i første halvår af 2016.

Som en naturlig del af denne udvidelse er vores IT systemer også blevet opgraderet. Vores nye hjemmeside er nu cloud baseret med responsive design hvilket giver en række fordele. Den er nu tidsvarende og passer på alle platforme dvs. pc, tablet og mobil telefoner. Vi overgår også til at sende både ordrebekræftelse og faktura elektronisk pga. en stor efterspørgsel  på dette. Sidegevinsten er at vi sparer på papiret, og dermed miljøet, som det populært hedder.

Vi har skiftet leverancer af breve og pakker fra Post Danmark til GLS. Vi har valgt GLS på grund af deres store netværk af udleveringsteder og bedre priser. Kunderne får selv mulighed for at vælge hvordan de ønsker de bestilte varer leveret og følge med i hvor de er under forsendelsen via track & trace. GLS er hurtige til at levere hvilket betyder vores varer kan være fremme hurtigere end før og ofte inden for 24 timer. Hurtig levering, frihed til at vælge udleveringsted og sporbarhed af alle forsendelser er standard med GLS.

Vi har fået "e-mærket" til at certificere den nye hjemmeside, dvs. de har gennemgået alt på siden, så den lever op til alle krav og standarder der er gældende i dag. Det giver kunder en stor sikkerhed, da e-mærket dækker kunders køb op til 10.000kr, da de ved de webshops de certificerer er i orden. Ydermere stiller de gratis juridisk bistand til rådighed for kunder. E-mærket står for sikkerhed for god internethandel - derfor er vi e-mærke certificeret.

Vores nye navn er Classic Center, da det dækker mere bredt. Classic Center favner, at vi ikke alene nu leverer til flere bilmærker, men også at vores øvrige program til klassiske bilejere som Evans, Millers, AccuSpark og vores originale engelsk produceret beklædning appellerer bredt til klassiske biler.

Men "Vi stadig de samme - Vi er bare blevet større".